Gina Tricot

Gina tricot
Så er hverdagen som fuldtidsansat så småt ved at begynde. Jeg elsker at stå op til at skulle møde på arbejde i Gina Tricot. Jeg kan lide at stå i butikken og hjælpe kunderne og holde styr på det hele for at vi får Danmarks fineste butik, hehe  😉  Vi har så mange fine efterårs varer i butikken og det er svært at lade være med at købe noget må jeg sige! Især bodeaux og grå har vi meget i i øjeblikket. Er helt vild med den mørkegrå farve her til efteråret – synes det er mega stilet med grå, sort og hvid.

Essie

essie essie1

Så er efterårsvarerne så småt begyndt at komme frem i butikkerne og inden man ved af det, er sommeren ovre. Det ser ud til at det igen i år bliver sort, hvid og den bordeaux farve, der bliver farverne. Jeg synes at det er lidt ærgerligt, at det ikke er nogle nye spændende efterårs farver der skulle komme i år, men  sådan er det. Der kommer med garanti nogle lækre nyheder som ikke var der sidste år og så kan tøjet fra sidste år også  benyttes med stor glæde igen år. Især alt det i bordeaux, som der nok mange andre end jeg, fik købt stort ind af sidste år. Jeg fandt også lige min bordeaux Essie neglelak frem igen. Jeg elsker Essie neglelakker! De behøver kun et lag og så er der sådan en fin glans i dem. De er også super holdbare og så er det nemt at fjerne neglelakken igen med neglelakfjerner. Jeg synes nemlig at mange af de billigere neglelakker kan være sværere at få af igen. Essie er selvfølgelig heller ikke en billig neglelak idet de koster 99 kr i butikkerne.  Et godt råd er så at købe dem på nettet, hvor de nemt kan findes til 5o kr.

Marathon

Skærmbillede 2013-07-26 kl. 19.45.04

Jep! så har jeg sørme meldt mig til et marathon! Efter at jeg løb mit halv marathon i mandags, har jeg bare fået smag for endnu mere! Jeg tænker at hvis jeg kan løbe et halv marathon, så må det da også kunne lade sig gøre at løbe et helt marathon. Derfor har jeg meldt mig til Hans Christian Andersen Marathon i Odense d. 22 september, så det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg kan, jeg vil og jeg skal gennemføre det!

Emporia

emporia empo2 emp22 empro emporia11 emp44 emproa22 empro55 empp

Da jeg var i Sverige i weekenden var vi i Malmøs nye shoppingcenter Emporia – det var virkelig en fornøjelse udover alle grænser! Emporia er afledt af ordet emporium, som betyder stormagasin og er skandinaviens største shoppingcenter. Det har over 200 butikker med alt fra modetøj, boligdesign og elektronik, samt restauranter og dagligvarer. Det er mere end 90.000 kvadratmeter, der er fordelt udover 3 etager.

Emporia er mere end bare et shoppingcenter. Der er lagt stor vægt på arkitekturen som vækker lidt minder hos en tidligere elev, der har haft design i skolen. Arkitekturen er inspireret af naturen ved Øresund, for eksempel er der en blålig “havindgang” og en gulig “ravindgang” og indretningen med møbler og lamper af designerne Tom Dixon og Jasper Morrison. Det er tydeligt at se, at der er tænkt over alle detaljer og disse glas i forskellige former og farver som centeret er designet af, gør det helt unikt! En lille detalje jeg selv synes var genialt: var det, at der fra stueetagen kun var én rolletrappe op og en ned. Rulletrappen der gik op skulle man tro ville føre op til første etage, kørte hele vejen til tops af shoppingcenteret. Det gør at hele centeret blev udnyttet og ingen butikker blev overset – fint detalje til mere salg, synes jeg. Så skal kunderne ikke finde rulletrapper til hele vejen op og igen finde dem til at køre ned og så har kunderne ikke så stor mulighed for at springe en etage over.

Det jeg var mest imponeret over var var shoppingcenterets have og park på taget af centeret! Det var nåde af et chok man fik, da man kom op til et græsareal med kikkerter og udkigspladser til at se ud over malmø. En is forretning var også placeret deroppe og så var det i det hele taget bare en fed mulighed for at holde en pause og få et pusterum fra shopingen. Jeg har taget nogle billeder derfra og fundet lidt på nettet. Emporia er helt sikkert et shoppingcenter, der er værd at besøge. Ikke kun på grund  af arkitekturen, men også på grund af de mange fede butikker, der ligger der.

Mit kup fra Malmø

malmø køb

2 Bh’er Lindex // buksenatdragt Lindex // smykker Glitter // sko Roots

Hej piger

Jeg har slet ikke fået vist jer, hvilke gode kup jeg fik gjort i Malmø, da jeg var derovre i weekenden på shoppingophold. Jeg har taget et billede af de ting jeg fik købt. “Buksenatdragten” købte jeg i den svenske kædebutik Lindex. Her var den sat ned fra 150kr til 75kr og ydermere var der 2 for 1 pris, så min mor købte et halstørklæde for samme pris, så jeg fik buksedragten for 37,5 svenske kroner! Det synes jeg selv var utrolig billigt og den er super sød, når man har den på og så er den virkelig behagelig at sove i nu, når det er så varmt. De to Bh’er var jeg helt forelsket i! Jeg er normalt rigtig dårlig til at få købt nyt undertøj, da jeg synes det er så dyrt! Derfor er jeg også utrolig glad for dette køb! De er begge to også købt i Lindex og var begge sat ned fra 250 kr til 150 kr og var derudover også med i tilbuddet med 2 for 1 pris. Så jeg har givet 75 kr for dem pr. styk – det er da et kup! Jeg elsker når der er blonder på Bh’er og så synes jeg bare disse to er så fine! Skoene er af mærket roots og er købt i den svenske sko forretning, der hedder Eurosko. De var sat ned med 50%, så de kostede 200 kr. Jeg synes det var sådan nogle fine espadriller og så elsker jeg jo glimmer! 😉 De 5 smykker: en sølv og en gulv halskæde med blomster forskudt over kæderne, matchende øreringe og 2 “diamant” øreringe er alle købt i Glitter for bare 50 kr sammenlagt! Der var et tilbud med 5 for 50 kr, hvor man kunne vælge i mellem en masse smukke forskellige smykker. Dem jeg har købt har en værdi på henholdsvis 129 kr, 249 kr, 50 kr, 100 kr og 100 kr. Så jeg har i alt gået købt for 392,5 kroner og jeg har sparet 1240,5 kr.

Så piger, det kan betale sig at tage til Malmø og købe udsalgsvarer! 😉

Halvmarathon

hallllv

en lille sommerfugl, der fejrer med mig et veloverstået halvmarathon

halv4

mine tider vist på ENDOMONDO

halv1

hygge i solen efter løbet

JUUUUUUUUUUBIIIIIIIIII!!!! YES, YES, YES! I dag fik jeg endelig taget mig sammen til at løbe det længe planlagte halvmarathon og med en tid på under 2 timer som jeg havde håbet på! Jeg er så glad for at jeg klarede det og endda uden stop! Så i dag har det stået på total afslapning efter mit færdigløbet halvmarathon som i også kan se på det ene billede. Jeg vil dog lige sige, at hvis i selv går og overvejer at løbe et halvmarathon, så vil jeg foreslå at i melder jer til et løb i stedet for selv at løbe det. Jeg løb det selv i dag og jeg kunne mærke, at det var sværere at finde “kampgeisten” frem i forhold til, da jeg løb henholdvis 5- og 10 km til Alt for Damernes Kvindeløb for snart to måneder siden. Min gennemsnitshastighed var 50 sek længere pr. km og det var den allerede fra start, så det var ikke fordi jeg var blevet træt. Jeg manglede simpelthen bare den stemning og det heppekor der er, når du melder dig til et løb. Og hvis i vælger at løbe det selv, så lad hver at løbe det i 25 graders varme, som tossen jeg selv er, gjorde. Så når jeg nu engang får taget mig sammen til at gøre noget ved min drøm om at løbe et marathon bliver det i hvertfald, hvor jeg tilmelder mig til et løb! 😉

Et andet godt råd er at i skal skaffe sig en app, der kan sige jer hvor langt og hvor hurtigt i  har løbet under jeres løb. Jeg bruger selv ENDOMONDO, som er en gratis app. Jeg ved simpelthen ikke undvære den app – jeg er så afhængig af den, når jeg er ude og løbe. ENDOMONDO fortæller mig for hver kilometer jeg løber, hvor langt jeg nu har løbet, hvor lang tid den sidste kilometer har taget og hvor lang tid jeg har løbet i alt. Og i dag havde jeg sat app’en til at jeg skulle løbe 21,1 km, så den fortalte mig også under turen, hvad min forventede tid ville være udregnet fra den tid jeg havde været om de kilometer jeg havde løbet. Så piger, i må skaffe jeg sådan en app, hvis i ikke i forvejen har en! App’en kan også bruges til meget andet end løb – der er 100 andre sportsgrene du kan sætte den til og når du har udøvet din spor,  får du tal som din gennemsnitshastighed, din max hastighed og ikke mindst, hvor man kalorier du har forbrændt. For til en sund livsstil hører ikke kun en masse motion til, det er også vigtigt at man spiser sundt og nærende. Og for mit eget vedkommende har 2 uger med kæresten og hans familie i Kroatien har sund kost ikke lige været det jeg har fået mest af. Pizza, pommes frites og is er vidst ikke det, der hører til sund kost. Heldigvis fik jeg dog løbet hver dag trods varmen! Men når man nu her i sommeren forsømmer den sunde kost og alligevel spiser is, så er det måske meget godt at vide, hvilken is man skal vælge for at indtage mindst mulige kalorier. Jeg fandt disse oplysninger i en artikel i magasinet SKØN fra juli måned, der hed: “Kend din is” Her stod kalorietallene for 8 kendte is:

Filur: 40 kcal

Kung Fu: 70 kcal

Københavnerstang: 85 kcal

Magnum classic: 264 kcal

Softice i lille vaffel med 50 gram drys: 180 kcal

Gammeldags isvaffel med 3 kugler flødeis, flødeskum, syltetøj og flødebolle: 375 kcal.

Disse tal satte ihvertfald stof til eftertanke hos mig. Det bliver en filur her  næste gang for mit vedkommende og ikke flere gammeldags isvafler her! hehe..

– God dag til jer alle!

& Other Stories

& other stories
Da jeg i går var i København var jeg inde i den nye foretning ” & other Stories” på Amagertorv. Jeg havde hørt om mærket, men havde ikke kigget nærmere på det, men det skulle jeg da bare have gjort! Jeg blev meget positivt overrasket over deres sortiment. Det er meget klassisk og samtidig er det så anderledes med deres sans for detaljer og kvalitet. & Other Stories er et mærke under H&M som har til formål at designe et bredt udvalg i forskellige prisklasser. & Other Stories er en mode brand, der producerer sko, tasker, tilbehør, smykker, make up og  cremer. Det bliver designet og produceret i Stockhold og Paris og der lægges som sagt stor vægt på detaljerne og det at skille sig lidt ud fra andet. Det er kvalitet til overkommelige priser. Deres sortiment er alt lige fra det maskuline til det feminine. Jeg har her fundet nogle fine ting derfra.
Kender i til & Other Stories? 🙂